Søg støtte

Gang i Kulturen på Nordbornholm blev stiftet 2017 på initiativ fra en lang række organisationer og foreninger på Nordbornholm.

Formål

Gang i kulturen på Nordbornholm (GIK) er en forening, hvis overordnede målsætning og eksistensgrundlag er at favne alle Nordbornholms kulturinteressenter.

GIK skal være med til at skabe de bedste rammer for udvikling af vores lokalområde med det gode liv som borger og gæst i fokus. Dette skal ske med kulturen som motor.

GIK’s målsætning er at bygge ovenpå det eksisterende kulturliv og skabe bedre sammenhængskræft mellem alle Nordbornholms mange kultur- og idrætsforeninger, skoler, institutioner, som alle er kulturproducenter, der bidrager til et aktivt liv i vores område.

GIK vil skabe mere kultur på Nordbornholm!

Hvad giver vi tilskud til?

Som udgangspunkt kan der gives støtte til nye projekter, som støtter vores overordnede formål.

Vi gør opmærksom på, at vi prioriterer ansøgninger som skaber nye aktiviteter på Nordbornholm gerne udenfor turistsæsonen.

Som udgangspunkt støtter vi ikke drift og fast inventar.

Hvad giver vi ikke tilskud til?

Privatøkonomiske formål, uddannelse, studierejser, partipolitiske foreninger, offentlige virksomheder.

Hvordan søges 

GIK’s ansøgningsskema downloades, udfyldes og sendes til info@gangikulturen.dk

GIK har to deadlines: 1/3 og 1/10 (datoen er rykket i år 2020 – normalt er deadline 1/3 og 1/9). Ansøgninger skal afleveres inden deadline for at komme i betragtning!

Tildeling af støtte afgøres på GIK’s bestyrelsesmøde, som afholdes umiddelbart efter ansøgningsfrist.

GIK tilstræber hurtig sagsbehandling.

Ved tilsagn meddeles myndighederne i følge lovgivning. Ved tilsagn skal der derfor oplyses CPR-nummer og/eller CVR-nummer m.v. på bevillingsmodtager.

Tilsagn er som udgangspunkt tidsbegrænsede.

Afslag på ansøgninger bliver ikke begrundet.

GIK forlanger efterfølgende afrapportering samt regnskab for det afholdte projekt.

Offentliggørelse af bevillinger

Alle bevillinger offentliggøres i pressen og/eller på sociale medier.

Ansøgninger der modtager afslag offentliggøres ikke.

GIK’s ansøgningsskema: download